ORDINÆR GENERALFORSAMLING

BUSINESS HORSENS

TORSDAG DEN 11. APRIL 2013

BESTYRELSENS BERETNING

Lad mig starte med navnet. De fleste har nok bemærket, at vi i længere tid gradvist har indfaset navnet Business Horsens og samtidig nedtonet navnet Horsens Erhvervsråd.

Dette har 2 årsager. For det første følger vi en national trend, hvor flere og flere erhvervskontorer sætter Business foran bynavnet. Akkurat ligesom turistkontorerne gjorde for nogle år siden, så der nu i turistverdenen er skabt ét nationalt brand: VisitHorsens, VisitHolstebro, VisitHerning o.s.v. Hensigten med ”Business” er også at skabe en stærkere forretningsmæssig profil og at gøre op med begrebet ”den lokale erhvervsservice”, som efterhånden har bredt sig som en intetsigende massebetegnelse for landets erhvervskontorer.

Den anden årsag er, at en meget stor del af virksomhederne i Horsens Kommune fortsat forbinder Horsens Erhvervsråd med en kommunal organisation. Det er vi bare ikke, og det har vi heller aldrig været. Vi arbejder tæt og godt sammen med Kommunen, men det er en helt anden sag.

Vi er grundlæggende en erhvervsforening, der primært skal leve af vore medlemmer og kun i mindre udstrækning af offentlige tilskud. Derfor er det naturligt, at vi også gennem navnet signalerer ”business”.


Den fortsatte udvikling vil ske på et forretningsmæssigt grundlag
Når vi senere kommer til regnskabet, vil I se, at nettoomsætningen i 2012 var fordelt med 48% fra Horsens Kommune, 16% kom fra medlemskontingenter og de resterende 36% fra egenindtjening. Det er bestyrelsens opfattelse, at den fremtidige udvikling af vores forening primært vil kunne ske på basis af en øget egenindtjening.


At tjene penge er nu slet ikke så let
Og selv om vi i dag fremlægger et godt regnskab, så er det nu ikke så let at skabe indtjening i en organisation, hvor mange fortsat forventer, at ydelserne er gratis, underforstået at driften finansieres af offentlige midler.

Derfor har vi meget brug for en god dialog med jer medlemmer, om hvilke af vore ydelser, der skaber så stor værdi, at I også vil betale for det. Det siger sig selv, at der er grænser for, hvor meget rådgivning, hvor meget netværk eller hvor mange kundeleads, der kan leveres for et årligt kontingent på f.eks. 1.700 kr. Og rigtig mange af de dagligdags serviceydelser, som vi leverer til medlemmerne, er ikke omfattet af den finansieringsaftale, vi har med Horsens Kommune.

Flot medlemstilgang
For nogle år siden satte vi os det mål, at vi ville være en stærkere organisation med flere medlemmer. Og det går den rigtige vej. På sidste års generalforsamling kunne jeg berette, at 2011 var det år, vi indtil nu havde haft den største medlemsfremgang. I år må jeg konstatere, at 2012 blev lige så god. Medlemstallet er i 2012 forøget med 10,1%, og netop i dag den 11. april er vi i alt 671 medlemmer.
 

Dugfrisk konjunkturanalyse
Sædvanen tro gennemfører vi en årlig konjunkturanalyse. Resultaterne fra den seneste foreligger nu. Det mest positive er, at 44% af virksomhederne forventer både større omsætning og overskud i de kommende 6 måneder. 16-17% forventer fald, medens resten tror på status quo. Det er stort set det samme billede, vi så i analysen, der blev gennemført for et år siden.

Angående udviklingen i investeringer og antallet af ansatte må situationen betragtes som uændret. Langt den største gruppe forventer et uændret investeringsniveau og en beskæftigelse på det nuværende niveau. Der er dog lidt flere, der forventer stigninger end fald. Men med til historien hører også, at gruppen, der forventer stigninger, er lidt mindre end den tilsvarende gruppe for et år siden. Samlet set må vi konkludere, at det fortsat ser ud til at gå lige ud, måske med en ganske svag pil opad, men så er vi også helt ude på marginalerne.
 

Salget er virksomhedernes største udfordring
Analysen har også givet en indikation af, hvilke problemområder, som virk-somhederne mener at stå over for. Hele 80% nævner salg og markedsføring som den primære udfordring, med produktudvikling og innovation på andenpladsen. Her angiver 35% af virksomhederne, at det er den kommende tids største udfordring.

I modsætning til de foregående år peger kun 14% af virksomhederne på kapitalfremskaffelse som en primær udfordring. Det må i min optik underbygge konjunkturanalysens resultat, der viser, at investeringslysten er meget begrænset. Det er bestemt ikke min opfattelse, at kapitalfremskaffelse er blevet en lettere øvelse end tidligere.

 
God national togplan – også for Horsens
For en god måneds tids siden blev den nye store nationale togplan fremlagt. Den er vi godt tilfredse med af flere årsager. For det første vil en markant opgradering af den kollektive trafik på længere sigt få flere til at benytte toget. Det er miljømæssigt godt, og så er det samtidig med til at reducere trængslen på vejene.

Når anlægsarbejdet er fuldført, vil investeringen f.eks. betyde, at rejsetiden mellem Horsens og København reduceres fra i dag 2 timer og 27 minutter til 1 time og 50 minutter. Og så tror jeg, vi har en historisk stor chance for at få genåbnet Hovedgård Station, og det vil gøre Hovedgård til et attraktivt bosætningsområde i forhold til specielt Aarhus.

Her er det også vigtigt, at Horsens Kommune i sin planlægning udnytter de fordele, som en opgraderet jernbane vil betyde. Her tænker jeg ikke mindst på p-forholdene omkring banegården både i Horsens og Hovedgård, men også ved en rettidig dialog med DSB og Banestyrelsen, at få kigget på faciliteterne i og omkring banegården og til sin tid også sammenhængen mellem køreplaner for bybusser og tog, så folk kan komme rettidigt på arbejde.


Jernbanen må ikke forsinke udvidelsen af E45
Det er rigtigt fint det, der nu ser ud til at ske på jernbanen, men jeg må også klart understrege, at dette på ingen måde må opfattes som en erstatning for den helt nødvendige og snart også helt akutte udvidelse af motorvej E45 fra 4 til 6 spor mellem Vejle Nord og Århus/Randers.

I 2012-rapporten over Statsvejnettet vurderes det, at trængslen i 2025 vil blive decideret kritisk flere steder på strækningen mellem Randers og Kolding, og at der på hele den øvrige strækning uden undtagelse vil være tale om meget stor kapacitetsudnyttelse.

Og dårlig infrastruktur er ikke lige, hvad vi har brug for. Den vestdanske ud-vikling er meget afhængig af, hvad der sker i Østjylland, og her er infrastrukturen meget afgørende. Det er prisværdigt, at der er igangsat et motorvejsudvidelsesprojekt mellem Skærup og Vejle Nord, der betyder, at Vejlefjordbroen permanent udvides til 6 spor. Det er også fint, at der er indført et udvidet forsøg med overhalingsforbud for lastbiler mellem Vejle Nord og Skanderborg Nord. Men det er bare ikke nok.


Vi mærker det dagligt
Man kan jo bare køre en tur, så er man ikke i tvivl. Men Vejdirektoratets målinger bekræfter det også. Over de sidste 10 år er trafikken ved Horsens Nord steget med ikke mindre end 43%, og på store dele af E45 er trafikken i samme periode vokset mellem 25 og 45%. Når man så hertil lægger, at næsten halvdelen af den samlede lastbiltrafik foregår på motorvejene, at der netop kører flest lastbiler på motorvej E45 (særligt ved Trekantområdet), og at det samlede antal kørte km på de danske veje i øvrigt er vokset med 12%, så er det klart, at noget skal gøres.


E45 før alt andet
Faktuelt og sagligt er der ingen tvivl om, at en udvidelse af E45 fra 4 til 6 spor er det mest påtrængende vestdanske infrastrukturprojekt. Derfor vil jeg gerne opfordre Regering og Folketing til at trække i arbejdstøjet. Der skal handles nu, for der går jo lang tid fra VVM redegørelse og beslutning, til snoren på det færdige projekt endelig kan klippes. Trængslen på E45 er et faktuelt problem af stærkt stigende intensitet og en infrastrukturel udfordring, som ikke kan løses gennem andre vejprojekter.


Og så må vi jo ikke glemme den faste forbindelse over Kattegat
Angående den faste forbindelse over Kattegat, som vi jo indgående behandlede på sidste års generalforsamling, kan jeg godt være lidt i tvivl om, hvorvidt den nye nationale togplan vil forsinke Kattegat-projektet.

Det synes jeg bare ikke, der er nogen saglig grund til, men jeg er heller ikke blind for, at der kan være en politisk grund. For sagligt set kan langt den største del af Kattegat-projektet finansieres uden om staten, og sagligt set vil det styrke hele Danmarks konkurrenceevne med ét nationalt arbejdskraft-opland.

Og så må vi jo heller ikke glemme det sikkerhedsmæssige aspekt. Vi har i dag kun én streng, der virkelig betyder noget i forbindelsen mellem Vestdanmark og Østdanmark. Det er næsten ikke til at overskue konsekvenserne, hvis f.eks. Storebæltsbroen i en længere periode blev sat ud af drift.


EU-sikker rasteplads vil styrke Horsens
Horsens Kommune har længe haft et ønske om en ekstra motorvejstilslutning ved Hatting. Vi deler Kommunens ønske, ikke mindst fordi en motorvejstilslutning ved Hatting kan give ekstra muligheder for yderligere at styrke Horsens på det erhvervsmæssige område.

I første række bør man skabe de planmæssige muligheder for at etablere en ”EU-sikker rasteplads”. Hvert år forsvinder der værdier for mere end 60 mia. kr. på de europæiske rastepladser. Så jeg kan godt forstå, at EU har travlt med at gøre noget ved problemet. Jeg synes, vi skal række en hjælpende hånd frem og tilbyde en mulighed i Horsens. Logistisk set vil det være det helt rigtige sted.

Sikre rastepladser vil under alle omstændigheder opstå overalt i EU, og de vil utvivlsomt være med til at forstærke den erhvervsmæssige udvikling dér, hvor de etableres. I tilknytning til en sikker rasteplads vil det også være naturligt at overveje andre erhverv som f.eks. overnatning, mødefaciliteter, tankstationer, serviceværksteder, vognvask og restauranter. Hvis man handler hurtigt og klogt, er der mulighed for at skabe mange nye arbejdspladser, som ellers vil blive etableret et andet sted langs E45.


Business Horsens åbner erhvervskontor i Chengdu i Kina
Som I nok har bemærket, så har vi sammen med Hedensted Erhverv netop åbnet erhvervskontor i Chengdu i det Vestlige Kina.

Den årlige vækst i Kina er mellem 7 og 8%, men i Chengdu er den helt oppe på 13%. Det vestlige Kina er mulighedernes land. Millionbyen Chengdu med næsten 12 millioner indbyggere er venskabsby med Horsens. Det er også handels-, finans- og kommunikationscentrum i det sydvestlige Kina. Chengdu er en af fem pilot reform byer, hvor beslutninger vedrørende politik og økonomi fortrinsvis træffes lokalt i stedet for i Beijing. Og så er der rigtig gode flyforbindelser til Chengdu.

Kineserne efterspørger i stor stil danske varer, men også know-how kan gøres til en forretning. Der skal bygges mere end 35.000 plejehjemsboliger i Chengdu, vandrensning og transport af vand er en udfordring, og på miljøområdet er vi også meget længere fremme og har mulighed for at eksportere udstyr og viden.

VIA University College har længe haft et kontor i Chengdu med en dansktalende kineser ansat. Vi har nu slået kludene sammen og vil fremover kunne tilbyde en lang række serviceydelser, hvis I vil ind på det lukrative vestkinesiske marked. Vores ambition er at blive dansk mester i Chengdu-kontakter og serviceydelser.

I slutningen af maj planlægger vi en erhvervsrejse til Chengdu, i forbindelse med at borgmester Peter Sørensen skal underskrive en søsterbyaftale. Dette betyder også, at den nuværende venskabsbyaftale opgraderes til en søsterbyaftale, og det er med til yderligere at styrke mulighederne i Chengdu. I det hele taget er de politiske aftaler en væsentlig del af grundlaget for et smidigt samarbejde med kineserne. Vi er rigtig glade for, at både Horsens og Hedensted Kommuner aktivt er gået ind i at understøtte virksomhederne og VIAs forretninger i Kina.

Er I interesseret i at rejse med, eller kender I nogen, der kunne have interesse, så ligger der materiale om turen flere steder i lokalet. Medlemmer af Business Horsens  får en særlig rabat, men ellers er erhvervsdelegationen åben for deltagere også andre steder fra.

Strategisk samarbejde med CityHorsens
Med det formål både at styrke Midtbyen i Horsens og de enkelte butikkers vækst, har CityHorsens og Business Horsens netop indgået en strategisk samarbejdsaftale.

Aftalen indebærer bl.a. løbende møder mellem de to foreninger, hvor der skal snakkes fælles initiativer, herunder i særdeleshed kommunens erhvervsmæssige og imagemæssige udvikling samt detailhandelens vilkår og udvikling.

Aftalen betyder også, at medlemmer af CityHorsens, mod en rimelig betaling, får adgang til en række af vores ydelser samt nyhedsbreve, arrangementsoversigter og andet relevant informationsmateriale målrettet detailhandelen, og at virksomhederne kan deltage i alle vore aktiviteter på almindelige medlemsvilkår.

Aftalen giver også detailhandelen mulighed for 2 timers årlig, individuel rådgivning og løbende telefonisk sparring med en virksomhedskonsulent efter behov.

Vi forventer også i fællesskab at kunne tilbyde vore medlemmer en annon-cøraftale med Jyske Medier, der sikrer alle medlemmer af de to organisationer særligt fordelagtige betingelser.
Herudover agter vi i fællesskab og i samarbejde med Learnmark at udvikle og tilbyde kompetenceudvikling med specielt fokus på ejere, ledere og medarbejdere inden for almindelig detailhandel.

Vi er også enige om, at vi i fællesskab vil arbejde for at skabe mere liv og aktivitet i Horsens Midtby med særligt fokus på sen eftermiddag og tidlig aften, samt i forbindelse med weekends og store arrangementer i byen.


Strategisk samarbejde med Horsens Håndværker- & Industriforening
Ud over samarbejdet med CityHorsens har vi også indgået en samarbejdsaftale med Horsens Håndværker- & Industriforening. Denne aftale betyder bl.a., at medlemmer af Business Horsens mod en beskeden tilkøbsydelse kan opnå en lang række ekstra medlemsfordele. Bl.a. kan man udnytte de rabatter, som tilbydes via Håndværksrådets rabatportal. Man får desuden fri adgang til Håndværksrådets hotline inden for bl.a. EU-lovgivning, leverandørforhold, miljøspørgsmål og meget andet.

Medlemmer inden for byggeriet får adgang til de særlige entreprisegarantier i Byggeriets Fælles Garantiselskab, og virksomheder, der har behov for afstempling af ATA-Carnet’er og oprindelsescertifikater, får disse til halv pris.

Vi har i flere år haft et samarbejde og en løbende dialog med Horsens Håndværker- & Industriforening. Men i den nye aftale går vi linen helt ud for at skabe fælles synergier og medlemsfordele. På en vis måde kan man godt sige, at det nye tilbud er en art kombimedlemskab, da tilbuddet betyder, at man opnår et formelt medlemskab af begge foreninger.

Nyt samarbejde mellem Business Horsens og VisitHorsens
Selv om Erhvervsrådet ikke længere har ansvaret for turismen, så samarbejdes der fortsat. Det nyeste tiltag er, at lokale turismevirksomheder med vækstpotentiale får tilbud om målrettet erhvervsvejledning.

Vores mange små og store turismevirksomheder får nu mulighed for at få meget kompetent, gratis hjælp. Den eneste forudsætning er, at de har potentiale til at udvikle sig og lyst til at vokse.

Turismen er et vigtigt erhverv. Men der er kun sparsom tradition i turismevirksomhederne for at anvende tilbuddene i erhvervsfremmesystemet. Vi er derfor glade for det nye initiativ, som er taget af Midtjysk Turisme og Væksthus Midtjylland.

Både Business Horsens og VisitHorsens ser frem til det nye, spændende samarbejde, hvor vi sammen vil give individuel vejledning til interesserede turismevirksomheder. Og der er virkelig mange gode tilbud til både små og store virksomheder.  Den individuelle vejledning vil blive skræddersyet gennem samtaler. Det kan f.eks. dreje sig om hjælp til at udvikle en forretningsplan, optimere sin service eller øge den digitale markedsføring.

Erhvervskonsulenterne ved Business Horsens og medarbejderne ved Vi-sitHorsens kommer til at spille en central rolle i vejledningen, og i samarbejde med MEA (Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi) tilbydes både turismemedarbejdere og erhvervskonsulenter efteruddannelse for at være rigtig godt klædt på til arbejdet.


Foreslår helt ny og gennemgribende måde at samarbejde på
Mange gode mennesker gør en stor indsats for at bidrage til den lokale vækst og beskæftigelse. Men problemet er, at de ikke taler nok sammen, og de slet ikke deler viden i tilstrækkelig grad. Det synes jeg, vi skal gøre noget ved nu!

Uddannelsesinstitutioner, Jobcenter, Kommunen, Business Horsens og andre har et stort ansvar for at få bragt den lokale vækst og beskæftigelse op i et højere gear. Der gøres også meget godt, men spørgsmålet er, om det kan gøres endnu bedre?

Det nyetablerede Jobberedskab, der skal skabe flere jobs til dem, der er ved at miste deres understøttelse, er et godt eksempel til efterfølgelse. Her har uddannelsesinstitutioner, Jobcenter og LO A-kasserne sat hinanden stævne for at løse et akut problem. Det er fremragende tænkt. Men sådanne initiativer skal ikke bare være ad hoc. Det skal være den permanente måde, vi gør tingene på i Horsens.

Samfundsmæssigt må det primære mål være at udvikle den private beskæftigelse. Vi er mange, der hver især ved noget om virksomhederne. Men kendskabet er ofte begrænset til de enkelte organisationers særlige fokus og fagområde.

Hvis vi etablerer et system, der sikrer en løbende og effektiv videndeling på tværs af sektorer, kan vi komme meget længere hen mod at skabe gode rammer og virkelig understøtte de private virksomheders vækst og jobskabelse.

Et første skridt kunne være at etablere et fælles virksomhedsregister med alle relevante oplysninger om de enkelte virksomheder samlet ét sted. Det næste naturlige skridt ville være at etablere et arbejdende konsulentteam på tværs af de enkelte organisationer, hvor man udvikler samlede tilbud til enkeltvirksomheder, grupper af virksomheder eller til udvalgte lokale brancheområder.

Det ville være effektivt og i øvrigt også have den indirekte fordel, at virksomhederne ikke ville føle sig overrendt af mange aktører med hver sin dagsorden.

I min optik bør dette være hele fundamentet for en ny og effektiv erhvervs-strategi i Horsens Kommune. Det er i hvert fald et emne, vi vil tage med til drøftelserne i borgmesterens ny Erhvervstænketank.


Vi bør lave en plan for reduktion af dækningsafgiften
Det er velkendt, at lavere skatter og afgifter vil bidrage til virksomhedernes konkurrenceevne og dermed til jobskabelsen. Lokalt er der meget debat om den dækningsafgift, der opkræves på erhvervsejendomme. I Jylland er der kun 9 kommuner, der opkræver dækningsafgift, heriblandt Horsens.

Vi hilser Kommunens nye fokus på tiltrækning af investeringer og nye virk-somheder meget velkommen, men det er måske også en god anledning til at drøfte en reduktion af dækningsafgiften.

Det er ikke noget, der vil kunne ske på én gang, men alene signalet om, at der er besluttet en gradvis sænkning, vil have sin positive virkning.

Jeg har hørt, at Aarhus har sparet en del penge på at udbyde kommunale bygge- og anlægsopgaver i fagentrepriser. Det kunne vi jo også i større udstrækning gøre i Horsens og på den måde bidrage til finansieringen af en reduceret dækningsafgift. Og så vil dette i øvrigt også have en direkte, positiv effekt på lokale håndværkeres muligheder for at byde på lokale byggeopgaver. Det er alt sammen godt for beskæftigelsen, det er også godt for uddannelsen af unge mennesker, og dermed slår vi hele tre fluer med et smæk.

Hvor langt og hvor hurtigt skal jeg ikke udtale mig om, men det vil også betyde rigtig meget ny konkurrencekraft  for virksomhederne, eksempelvis at reducere dækningsafgiften fra de nuværende 6 promille til f.eks. 2 promille. Og 2 promille vil nu engang bidrage med ca. 18 millioner kroner årlig til erhvervsfremme, branding, markedsføring og det løbende arbejde med at optimere de lokale rammebetingelser.


Der skal ny fokus på de erhvervsfaglige uddannelser
Og når vi taler om rammebetingelser, så er adgangen til medarbejdere med de rette kvalifikationer en af de helt afgørende faktorer. Jeg synes, det er et problem, at specielt tilgangen til det tekniske område over en længere periode har været alt for lille. Selv om der lige i øjeblikket synes at være et lidt større optag, så er vi som nation nødt til at nytænke indsatsen for at få flere unge til på den lange bane at vælge de tekniske uddannelser.

Vi skal have fjernet fordomme og et udbredt forkert billede af, hvad arbejdet drejer sig om. Dagens maskintekniker får ikke nødvendigvis olie på fingrene hver dag.

Vi skal alle højere op på teknologi-stigen, og der skal mere viden i produktionen. Nye materialer og sammenføjningstekniker bør være i fokus for enhver fremstillingsvirksomhed.
 
Hvis ikke vi lykkes på dette punkt, vil udflytningen af arbejdspladser accelerere, specielt inden for fremstillingssektoren, og det vil negativt påvirke valutaindtjeningen og velfærden.

Ud over at det er vigtigt at sikre tilstrækkelige kernefaglige kvalifikationer, så vil jeg også gerne understrege, at der i uddannelsessystemet bør sættes mere ind på at fremme specielt 3 områder, som i dag mangler den fornødne opmærksomhed. Det drejer sig om medarbejdernes fleksibilitet, serviceorientering og forretningsforståelse. Jeg sagde det også sidste år, og jeg håber fortsat, nogen vil lytte.


Der er perspektiver i et tættere samarbejde med Aarhus.
Inden jeg afslutter bestyrelsens beretning, vil jeg, som det er sket tidligere, opfordre til et endnu tættere samarbejde i det østjyske område. Vi er i den forbindelse glade for, at Horsens Kommune er enige i, at der kan være per-spektiv i et tættere samarbejde med Aarhus og kommunerne i det såkaldte ”Business Region Aarhus”-samarbejde.

Jeg er blot ked af, at man i Aarhus har valgt et ubrugeligt navn til dette samarbejde. I mere end 20 år har vi netop forsøgt at navngive det østjyske bybånd så neutralt som muligt i forhold til individuelle kommuner.

I forbindelse med vores egen branding og i forhold til hele vores selvforståelse er navnet ”Business Region Aarhus” helt uantageligt. Vi er indforstået med, at området skal have et navn, men et navn, der ikke udvisker de selvstændige kommuner, der indgår i samarbejdet. Mon ikke også Randers og Silkeborg inderst inde er af samme opfattelse?

Men lad os nu indgå i en dialog og se, hvor det bringer os hen. Under alle omstændigheder bliver vi nødt til regionalt at få Billund-Tirstrup problematikken løst, så alle kræfter samles om én stor, slagkraftig, international lufthavn i Billund.


Afslutning
Inden jeg stiller beretningen til generalforsamlingens disposition vil jeg gerne udbringe en stor tak for samarbejdet i 2012. Den tak skal først og fremmest lyde til medlemmerne for den store opbakning, vi har oplevet i årets løb. Takken skal også gå til Horsens Kommune, Byrådets medlemmer, DI-Horsens, LO og hele fagbevægelsen i området, Håndværkerforeningen, CityHorsens og mange andre, som i samarbejdets ånd, har gjort en stor indsats for vores by og kommune.

Også stor tak til mine bestyrelseskollegaer og medarbejderne i sekretariatet.

Horsens den 11. april 2013
På bestyrelsens vegne
Poul Ulsøe